Stress og nedsmeltninger
v/ Anne Skov Jensen
For mange mennesker med autisme er det en del af hverdagen
at have nedsmeltninger. En tilstand, hvor man bliver fuldstændig
overvældet. Hjernen lukker ned og handlemulighederne
reduceres til kæmp, flygt eller frys. Hvad er det, der sker, og
hvordan handler omverdenen konstruktivt på en nedsmeltning?
Anne vil i sit oplæg bla. komme ind på stress, kommunikation, følelser, advarselssignaler, strategier til at undgå/minimere nedsmeltninger, nedsmeltningens faser - set indefra og udefra, hvad man selv kan gøre, og hvordan omverdenen støtter bedst. Anne vil tage udgangspunkt i sit eget liv som autist og mor til en søn og datter med autisme. Hun står blandt andet bag Overlevelsesguiden og er formand for forening A-Team. Hun medvirker desuden i DR’s program “De skjulte talenter”.